Projekter og fundrasing

Sammen kommer vi fra idé til virkelighed

I snart sagt alle foreninger er der folk, med gode idéer til nye tiltag, forbedringer, tilbud og forsøg. Men ofte bliver der ikke gjort noget ved det, fordi alle folk i foreningen har travlt med foreningens drift – De træner, de reparerer, de koordinerer og de underviser; men de udvikler ikke altid.

Lad os sammen konkretisere idéerne og søge midler til at gennemføre dem.

Jeg er med hele vejen

Foreningen skal bruge ressourcerne på det, de frivillige kan lide og er gode til. Jeg står for det administrative, som muliggør at foreningen kan fokusere på deres kernekompetencer.

Udvikling af projektidé

Ud fra foreningens ønsker og idéer, definerer vi sammen en projektidé, som maksimerer både foreningens udbytte og sandsynligheden for tildeling af penge.

Udarbejdelse af ansøgning

Jeg formulerer udkast til ansøgning og budget, og sammen tilpasser vi det, så det indeholder præcis det, vi gerne vil lave. Afhængig af pulje eller fond indsender enten foreningen eller jeg ansøgningen.

Gennemførsel og opfølgning

Når projektmidlerne er tildelt og projektet kan starte, hjælper jeg med projektledelse, mødeafholdelse, koordinering, rapportering og hvad der ellers er af overhead i forbindelse med gennemførsel af et projekt. Alt sammen så foreningens frivillige kan fokusere på det, de kan lide og er gode til

Hvordan fungerer betalingen?

Mulighed for no-cure-no-pay

Min anbefalede løsning er, at jeg er med i hele projektforløbet som fx projektleder eller koordinator. Derved skal foreningen ikke bruge ressourcer på administrativt arbejde, ligesom mit honorar kan finansieres af midlerne fra fonden eller puljen. Tildeles midlerne ikke, skal jeg ikke have betaling for det arbejde jeg har udført i forbindelse med udvikling af projektidéen og udarbejdelse af ansøgningen.

Ønsker klubben selv at stå for alt i forbindelse med udførslen af projektet og derved kun benytte min service til de indledende faser, aftaler vi enten et fast beløb alternativt afregner jeg pr. time.

foreningscoach.dk

Drejerskovvej 3
4760 Vordingborg

Fra viden til virkning

soren@foreningscoach.dk

+45 21 83 83 03