Hvad vil I gerne med jeres forening?
Måske har I mange idéer, men svært ved at finde tid til at føre dem ud i livet. Måske er det uklart, hvem der egentlig har ansvaret for hvad, eller måske oplever I, at det altid er de samme få, der trækker læsset.
Det kan også være, at foreningen fungerer fint, men at I gerne vil udvikle nye aktiviteter, tiltrække andre medlemmer eller ændre den måde, I arbejder på.
Hos Foreningscoach hjælper vi foreninger med at finde ud af, hvad de gerne vil opnå, og hvordan de kommer derhen. Vi kan hjælpe med at skabe overblik, finde løsninger og få de aftalte ændringer gennemført.
Hvad kan vi hjælpe med?
Bestyrelsesudvikling
Hvordan fungerer samarbejdet i bestyrelsen? Er opgaver og ansvar fordelt hensigtsmæssigt? Og bruger I tiden på de rigtige ting?
Vi hjælper bestyrelser med at afklare roller og ansvar, forbedre samarbejdet og finde en arbejdsform, der passer til foreningen og de mennesker, der sidder i bestyrelsen.
Når frivillige leder ansatte
I nogle foreninger har frivillige bestyrelsesmedlemmer også ansvaret for ansatte trænere, instruktører eller administrative medarbejdere.
Vi kan hjælpe med at skabe klare aftaler om roller, ansvar og forventninger, så samarbejdet mellem bestyrelsen og de ansatte fungerer bedre.
Strategi og retning
Hvor vil I gerne have foreningen hen om tre eller fem år? Hvilke aktiviteter vil I satse på? Og hvad skal der til for at nå jeres mål?
Vi hjælper med at finde en fælles retning og prioritere de ting, I vil arbejde med. Det kan munde ud i en strategi og en konkret handlingsplan, som bestyrelsen kan bruge i det videre arbejde.
Hvis foreningen ønsker det, kan vi også arbejde med finansiering af projekter, der skal implementere strategien, ligesom vi kan tage del i implementeringsfasen.
Organisering og udvikling
Den måde, en forening er organiseret på, passer ikke nødvendigvis lige godt til alle tidspunkter i dens udvikling.
Måske er nogle afdelinger vokset, måske er der behov for nye udvalg, eller måske skal opgaverne fordeles anderledes. Det kan også handle om at skabe bedre rammer for de frivillige eller give flere, herunder unge medlemmer, mulighed for at tage ansvar.
Vi hjælper med at se på, hvordan foreningen fungerer i dag, og hvilke ændringer der kan gøre arbejdet lettere.
Frivilligpolitik og frivilligkultur
Hvordan sikrer I, at de frivillige bliver behandlet ordentligt og efter de samme grundlæggende principper i hele foreningen? Hvad kan de forvente af foreningen, og hvad forventer I til gengæld af dem?
Vi hjælper med at udvikle en frivilligpolitik, der skaber klare rammer for ansvar, forventninger, samarbejde og trivsel. Vi arbejder også med, hvordan foreningens værdier kommer til udtryk i den daglige ledelse og omgang med de frivillige.
Målet er, at frivilligpolitikken ikke bare bliver et dokument, men noget, der faktisk kan mærkes i foreningens hverdag. Ved at have en klar frivilligpolitik skaber man de bedste rammer for at have den mængde frivillige, foreningen har behov for.
Fra beslutning til handling
Et udviklingsforløb kan begynde med en workshop eller en fælles dag for bestyrelsen, hvor vi arbejder med foreningens udfordringer og ønsker.
Men arbejdet stopper ikke nødvendigvis der. Ofte er det først bagefter, at det bliver svært, når de nye aftaler skal fungere sammen med alle de andre opgaver i foreningen.
Derfor kan vi også hjælpe med opfølgning, sparring og de konkrete ændringer, I har besluttet at gennemføre.
Nogle foreninger har brug for hjælp til en enkelt udfordring. Andre har glæde af et længere forløb, hvor vi arbejder med flere dele af foreningen.
Skal vi tage en snak om jeres forening?
I behøver ikke have besluttet, hvad der skal ændres, før I kontakter os.
Fortæl os lidt om jeres forening, og hvad I gerne vil arbejde med. Så kan vi tale om, hvordan vi eventuelt kan hjælpe.