Fra idé til handling i foreningslivet

Der er sjældent mangel på gode idéer i en forening. Til gengæld kan der være mangel på tid, frivillige eller nogen, der har overskud til at føre idéerne ud i livet.

Hos Foreningscoach hjælper vi foreninger, kommuner, forbund og landsorganisationer med at udvikle foreningslivet og gennemføre projekter. Vi hjælper både med at finde løsningerne og med at få dem brugt i praksis.

Fra viden til virkning

Hvad kan vi hjælpe med?

Foreningsudvikling

Er der behov for at udvikle bestyrelsesarbejdet, finde en fælles retning eller ændre måden, foreningen er organiseret på?

Vi hjælper med bestyrelsesudvikling, strategi, samarbejde og frivilligpolitik. Og vi kan følge arbejdet videre, når beslutningerne skal føres ud i livet.

Frivillighed og ledelse af frivillige

Hvordan får I flere frivillige med? Hvordan sørger I for, at de har lyst til at fortsætte? Og hvordan udvikler I dem, der har ansvar for at lede andre?

Vi hjælper med rekruttering, motivation, fastholdelse og ledelse af frivillige. Vi arbejder også med at få flere unge til at engagere sig og tage ansvar.

Projekter og fundraising

Har I en projektidé, men mangler tid, penge eller erfaring til at gennemføre den?

Vi hjælper med projektudvikling, budgetter, fondsansøgninger og finansiering. Vi kan også stå for projektledelsen og hjælpe med at få projektet gennemført, så idéen ikke bare bliver ved tanken.

Hvem hjælper vi?

Foreninger og klubber

Vi hjælper både små og store foreninger med at løse konkrete udfordringer, udvikle deres organisation og gennemføre nye initiativer. Det kan være idrætsklubber, spejdergrupper, kulturforeninger eller andre frivillige fællesskaber.

Kommuner

Vi hjælper kommuner med at udvikle og gennemføre indsatser for kommunens foreninger. Det kan blandt andet være længerevarende udviklings- og netværksforløb, hvor frivillige fra forskellige foreninger lærer af hinanden og arbejder med deres egne udfordringer.

Forbund og landsorganisationer

Vi hjælper med udviklingsprojekter, uddannelsesforløb og andre indsatser, der skal komme medlemsforeningerne til gavn. Vi kan også indgå som ekstern projektleder, når der er brug for ekstra kræfter til at få et projekt gennemført.

Fra beslutning til handling

Det kan være forholdsvis let at blive enige om, hvad man gerne vil gøre anderledes. Det svære kommer ofte bagefter, når beslutningerne skal gennemføres ved siden af alle de andre opgaver.

Vi kan hjælpe med hele forløbet – fra idéudvikling, fundraising og finansiering til projektledelse og gennemførelse. Eller vi kan tage ansvar for udvalgte opgaver, hvis det er dér, I mangler tid eller ressourcer.

Vi arbejder også gerne med længerevarende forløb, hvor undervisning og workshops kombineres med praktisk arbejde, sparring og opfølgning.

Hvor meget vi skal hjælpe med, afhænger af opgaven og jeres behov.

Hvem står bag Foreningscoach?

Vi er Søren Badstue og Kirsten Hasberg.

Søren har mange års erfaring med frivilligt foreningsarbejde, ledelse, uddannelse og udviklingsprojekter. Han har blandt andet arbejdet med at udvikle frivillige ledere og gennemføre projekter i sejlsporten.

Søren Badstue – Foreningscoach
Kirsten Hasberg – Foreningscoach

Kirsten arbejder med blandt andet projektudvikling, fondsansøgninger og finansiering. Hun har især blik for at udvikle idéer på baggrund af konkrete problemer eller ønsker samt finde muligheder for at skaffe penge til at gennemføre dem.

Sammen kan vi hjælpe med både at udvikle idéer, finde finansiering og få arbejdet gennemført.

Hvad vil I gerne have hjælp til?

Måske har I en konkret udfordring, et projekt, I gerne vil gennemføre, eller nogle idéer, I endnu ikke ved, hvordan I skal komme videre med.

I behøver ikke have en færdig plan. Kontakt os, og fortæl lidt om jeres situation. Så kan vi tage en snak om, hvorvidt og hvordan vi kan hjælpe.